Hvad er videnskab?
Et spørgsmål, der tit stilles i forbindelse med intelligent design, er, om det er videnskab. Jeg svarer altid ubetinget ja, men samtidigt er jeg klar over, at svaret fuldstændigt afhænger af, hvad man mener med videnskab.
Derfor kan man ikke undgå at komme til at diskutere, hvad videnskab i det hele tager er. Når man giver sig i kast med en sådan diskussion, opdager man så til sin forbavselse, at der ikke er nogen klar ide og enighed blandt videnskaberne om, hvad der menes med videnskab. Man ville forvente, at i sådanne videnskabelige kredse var det det første, der var strengt videnskabeligt defineret. Men det er ikke tilfældet.
Tænker man dybere over det, finder man ud af, at det ikke nødvendigvis skyldes, at der er noget i vejen med videnskaben eller videnskabsfolkene. En filosofisk hjerne vil hurtigt opdage, at det i princippet er umuligt at komme med en videnskabelig definition af videnskab.
Hvorvidt noget er videnskab, kan kun afgøres ved at vurdere, om det lever op til en allerede given definition af, hvad der menes med videnskab. Selve definitionen er altså en forudsætning for at kunne afgøre, om noget er videnskabeligt eller ej. Hvordan vil man da afgøre, om definitionen selv er videnskabelig? Det kan man ikke uden at sammenholde den med en allerede given definition. Dette er selvsagt umuligt, for definitionen, vi skal sammenholde definitionen med, kan ikke eksistere, før vi har definitionen. Derfor er det i princippet umuligt at opstille en videnskabelig definition på, hvad videnskab er.
Definitionen på, hvad videnskab er, er således et filosofisk spørgsmål og handler i sidste om, hvad vi kan blive enige om. Når vi først er blevet enige om en definition på videnskab, kan vi bruge denne definition til at afgøre, om alt andet er videnskabeligt eller ej.
Men det er ikke altid lige nemt at blive enige. Nogle vil måske insistere på én bestemt definition, som andre slet ikke kan acceptere. Hvis man f.eks. insisterer på, at videnskab drejer sig om at finde en ‘naturlig’ forklaring på alting, kan jeg ikke acceptere det, hvis der med ‘naturlig’ menes materiel eller fysisk. For mig at se må videnskab handle om at finde ud, hvad virkeligheden er. Hvordan kan vi på forhånd sige, at den samlede virkelighed er fysisk? Det er i hvert fald en teoretisk mulighed, at den fysiske virkelighed kun er et delaspekt af en større ikke-fysisk virkelighed. For mig strider det helt imod min videnskabelige intuition at begrænse virkeligheden på forhånd i definitionen af, hvad videnskab af, når videnskab netop handler om at finde ud, hvad virkeligheden i virkeligheden er.
I praksis er en alment accepteret definition af videnskab, at man gør sig observationer i den observerbare verden. Herefter opstiller man forskellige hypoteser og teorier for at forklare observationerne, og dernæst tester man disse teorier for at afgøre, hvilken af dem bedst forklarer den observerede virkelighed.
Lad os for nemheds skyld holde os til denne definition. Gør vi det, ser intelligent design ud til at være videnskab. Vi kan observere, at de levende organismer indeholder en høj grad af kompleksitet inklusive irreducible komplekse systemer. En mulig hypotese er, at fysikkens love alene (blind darwinistisk evolution) kan forklare dette. En anden mulig hypotese er, at en intelligent årsag udenfor det fysiske stof har forårsaget denne kompleksitet (intelligent design). Vores opstillen af disse to mulige teorier er altsammen foregået indenfor vores definition af videnskab.
Som det tredje skal vi teste vores forskellige hypoteser. Hvilken af dem forklarer bedst den observerede virkelighed? Kan fysikkens love alene forklare livets kompleksitet? Er vi nødt til at have en intelligent årsag for at kunne forklare denne kompleksitet? Skal vi være videnskabelige, må vi teste begge disse hypoteser til det yderste. Dette kan gøres ved at analysere de vanskeligst forklarlige komplekse biologiske systemer og se, om de alligevel kan forklares ved en eller anden form for en ren fysisk udvikling. Kan de det, er der ingen grund til at postulere en intelligent årsag. Kan de ikke, er en intelligent årsag den mest plausible.
Som det står nu, ser intelligent design-hypotesen ud til at stå stærkest. Eksempelvis gav biokemikeren Michael Behe i 1996 i sin bog Darwins Black Box en række eksempler på cellernes irreducible komplekse systemer, og til dags dato har ingen kunnet opstille noget darwinistisk forløb, der blot tilnærmesvis forklarer disse irreducible komplekse systemer.
