Argument fra ufuldkommenhed
Dette er en fortsættelse fra i går, hvor jeg kommenterede en debattørs bemærkninger til posteringen den 28. august. Han skriver videre:
“Kig en gang på nedenstående link og giv en skabelsestolkning af nyrernes funktion hos en række pattedyr. Jeg ville blive glædeligt overrasket, hvis du kunne forklare mig, hvorfor designeren mon har valgt at gøre det på denne måde?
http://www.talkorigins.org/origins/postmonth/may05.html”
Før jeg kommenterer linket (og det bliver ikke i denne postering, jeg skal have mere tid til at studere det), vil jeg gerne generelt diskutere, “Hvorfor designeren mon har valgt at gøre det på denne måde?” Hvis eksemplet i ovenstående link er design - og det behøver det principielt ikke nødvendigvis at være, for selv om der er design bag naturen og livet, kan der også underordnet have foregået mange evolutionsprocesser - er det ikke sikkert, at vi her fra vores position kan regne ud, hvad designerens motiver har været til at gøre, som han har gjort det.
Forsvarere af evolutionsteorien er ofte hurtige til at afvise noget som design på grund af en meget unuanceret opfattelse af, hvordan designerens design skal se ud. Hvis det ikke lever op til vores kvalitetskrav til design, kan det ikke være design, konkluderer vi. Et eksempel er hvirveldyrenes øje, om hvilket Richard Dawkins hævdede, at det ikke kan være designet, fordi nethinden vender omvendt af, hvad han mener en fornuftig designer ville have gjort det. I dette tilfælde ser det ud til, at det er Dawkins, der ikke ved, hvordan man konstuerer gode øjne, for ved nærmere eftersyn viser det sig, at der er gode anatomiske grunde til, at det er konstrueret sådan (se her), og det er vanskeligt at se, hvordan det kunne være bedre og mere optimalt på nogen måde.
Så det er et problem med argumentet om ufuldkomment design. Det er slet ikke sikkert, at vi er i stand til at gennemskue, hvad der er fuldkomment eller ej, specielt hvis vi står overfor en intelligens, der overgår vores intelligens med mange lysår.
Et andet problem er, at vi kan have en ide om, hvad fuldkomment design er, men designeren har en anden. Et eksempel er moderne biler. Køb en ny bil i dag, og garanteret bryder den sammen indenfor de næste ti år. Dårligt design tænker vi. Men nej, det er perfekt design. Fabrikanterne laver dem med vilje sådan, så de kan sælge en bil til om nogle år.
Et andet eksempel er et barn, der får en legetøjsbil. Barnet tænker, at det ville være meget bedre med en rigtig bil, men nej, det er perfekt design, at det kun får en legetøjsbil, for det er ikke i stand til at tage ansvar for mere end det. Fanger i et fængsel kan tænke, at det var dog et dårligt designet fængsel, men det er perfekt designet, ikke til at give fangerne komfort og nydelse, men til at give dem lidelse og problemer. Deltagere i en billigrejse kan synes, at det var dog en elendigt designet rejse. Men de får præcis, hvad de har betalt for og ikke mere, selv om rejsearrangøren sagtens kan designe meget bedre rejser.
Der er også designere, der forsøger at skjule, at der er design. Det problem har kriminalpolitiet eksempelvis. Forbrydere forsøger at skjule sporene af deres design og få det til at se ud, som om alting er foregået ved naturlige, tilfældige processer. Osv. Det er ikke nødvendigvis altid ligetil at regne ud, hvad designerens motiver og ide om perfekt design er.
Når talen er om en eventuel kosmisk designer, og hvorfor vedkommende har valgt at gøre alting, som det er blevet gjort, kræver det i virkeligheden en rimelig filosofisk og teologisk indsigt. Desværre har mange af evolutionisternes argumenter imod en designer ofte mere vist, at de ved meget lidt om filosofi og teologi, end at der ikke kunne være nogen designer bag et givet arrangement. Alt for tit er det blevet hævdet, at eftersom verden ikke er fuldkommen ifølge vores ideer om fuldkommenhed - hvilket egentlig betyder, at vi vil have et fuldkomment paradis uden lidelse og død - kan der ikke være nogen designer. Men hvem siger, at det var designerens formål at give os en paradisisk situation her? Måske er vi i fængsel og udsættes for lidelse for at blive skolet og reformeret? Nogle hævder, at eftersom designeren ikke er åbenlyst til stede for vores øjne, kan der ikke være nogen designer. Men måske har designeren et formål med at skjule sig selv og sporene af sit design for vores øjne, hvem ved? Måske ønsker han at give dem, der ønsker en verden uden en designer, mulighed for at kunne slutte, at der ikke er nogen designer.
Dette er altsamment spekulativt, men det viser, at man bevæger sig ind på et komplekst filosofisk område, lige så snart man begynder at argumentere for, at der ikke kan være nogen designer på grund af mangelfuldt design eller uforståeligt design. Derfor plejer jeg at kalde denne slags argumenter for negativ teologi. Positiv teologi fastslår en designers eksistens, negativ teologi forsøger at konkludere, at der ingen designer er, men i begge tilfælde er det teologiske argumenter, selv om sidstnævnte ofte gemmer sig bag en naturvidenskabelig facade.
