Er darwinismen den moderne biologis hjørnesten?
“Intet i biologi giver mening undtagen i lys af evolution,” sagde en af det 20′ende århundredes store evolutionsteoretikere, Theodor Dobzhansky. Men er det sandt? Ikke, hvis man skal tro amerikanske Dr. Philip S. Skell, der er medlem af USA’s National Academy of Sciences. Han skriver i en artikel i det seneste Science, at evolutionsteoriens praktiske betydning er nul. Ingen af de store opdagelser i det 20′ende århundrede kan føres tilbage til grundlæggende erkendelser, der udspringer fra darwinismen eller neodarwinismen. Dermed står den i grel modsætning til f.eks. atomteorien, hvis praktiske forudsigelsesevne ledte til opdagelsen af mange nye grundstoffer, atomernes egenskaber, muligheden for at syntetisere talrige nye stoffer og molekyleforbindelser osv.
Dr. Skell skriver bl.a.: “Min egen forskning i antibiotika under Anden Verdenskrig blev på ingen måde ledt af indsigt fra darwinistisk evolution. Lige så lidt gjorde Alexander Flemings opdagelse af penicillins hæmning af bakterier. Jeg spurgte for nylig over 70 fremtrædende forskere, om de ville have gjort deres arbejde anderledes, hvis de havde ment, at Darwins teori var forkert. Svaret var det samme overalt. Nej.
Jeg så også på de bemærkelsesværdige bio-opdagelser over det sidste århundrede: opdagelsen af [DNA’ets] dobbeltspiral, beskrivelsen af ribosomerne, kortlægningen af genomerne, forskning i mediciners reaktioner, forbedring i fødevarefremstilling og hygiejne, udviklingen af nye operationsteknikker mm. Jeg spurgte tilmed biologer, der arbejdede på områder, hvor man ville vente, at det darwinistiske paradigme havde gavnet forskningen mest, såsom fremkomsten af resistens til antibiotika og pesticider. Her som alle andre steder konstaterede jeg, at Darwins teori ikke havde haft nogen påviselig indflydelse, men blev bragt ind bagefter gennembruddene som en interessant overfladisk forklaring.”
