IntelligentDesign.dk

Den 29.8.05 kommenterede en debattør på skabelse.dk (hans kommentar var et svar på min tekst den 28.8.05):

“Jeg synes, din afvisning af rudimentære organer er grinagtig og ikke tager stilling til problematikken. Rudimentære organer er i allerhøjeste grad et faktum, og et indicium for evolutionsteorierne.”

Jeg vil gerne trække min udtalelse en smule tilbage. Jo, såkaldte rudimentære er selvfølgeligt et faktum og ser ud til rent faktisk at være rudimentære organer. Mit virkelige spørgsmål er blot, rudimenter af hvad? Evolution eller design?

Evolutionister antager automatisk, at rudimentære organer er rudimenter af evolution og bruger gerne eksistensen af rudimentære organer som bevis for evolution. Men der er et problem med logikken her. Hvis man først antager, at evolutionen har fundet sted, derefter konkuderer, at rudimentære organer således må være rudimenter af evolution, og til sidst bruger rudimentære organer som bevis for, at evolutionen har fundet sted, kaldes dette en cirkelslutning. Det er en logisk fejlslutning, hvor man beviser en antagelse med en konklusion, der tager udgangspunkt i samme antagelse.

Det er der, jeg protesterer. Alt, man kan sige om rudimentære organer, er, at de eksisterer. Deres oprindelse er et åbent spørgsmål. De kan lige så godt være et rudiment af design, men den mulighed overses af evolutionsforskere, der lige siden Darwins tid har været glade for at give rudimentære organer som et bevis for, at der har fundet en evolution af arter sted. Man overvejer ikke muligheden af, at rudimentære organer lige så vel kan være levn fra en rationel designer.

Et ofte citeret eksempel, som Darwin selv gav, er bardehvalen, der ikke har tænder, men i stedet store siformede plader (barder), som den bruger til at si små havorganismer fra havvandet med. Men selv om hvalen ikke har tænder, udvikler hvalens foster på et tidspunkt tænder, der lidt senere genabsorberes af fostret til fordel for barder. Darwin selv så dette som bevis på, at bardehvalen havde udviklet sig fra en hvalart, der havde tænder.

Men der er en anden mulig forklaring. Richard Thompson foreslog følgende allerede i 1984 (Fra Origins s. 45):

“Det kan hævdes med rimelighed, at rudimentære organer lige så godt kan være resultat af design som af evolution. Bardehvalens foster siges f.eks. at have, hvad der ser ud til at være rudimentære tænder. Under fostrets udvikling genabsorberes disse og erstattes i den voksne form af barder (lange, frynsede plader, som hvalen har i munden og bruger til at si små havorganismer fra havvandet med.) Evolutionisterne ser de rudimentære tænder som bevis på, at bardehvalen udviklede sig fra en hvalart, der havde tænder.

Men der er en anden mulig forklaring. Lad os antage, at en intelligent skaber ville konstruere et stort antal forskellige hvalformer på den mest hensigtsmæssige måde. Han kunne have startet med den genetiske kode for en grundlæggende kropsplan, der omfatter tænder. Når han kom til grundplanen for bardehvalens krop, kunne han have ændret generne, så der blev sat en en stopper for tændernes vækst, og tilføjet genetisk information for at få bardesigterne til at vokse frem. I denne version venter man også at se fostertænder. Alt i alt er designhypotesen lige så rimelig som evolutionshypotesen og måske endnu mere, for evolutionisterne har ingen skridt-for-skridt forklaring på bardernes oprindelse. De kan kun hævde, at det skete ved en eller anden form for evolutionær trolddom.”

Fordi rudimentære organer således lige så godt kan være design-rudimenter som evolutions-rudimenter, er det forkert at anføre rudimentære organer som bevis for en evolution.