Heste

11. september 2005

Helle Thaning Hansen har sendt mig en artikel fra Politiken søndag den 28. august. Der var kun tre urheste hedder den og omhandler kort de sidste nye forskningsresultater om DNA-undersøgelser af fortidige hesteknogler.

Som illustration ledsages den af den klassiske skematiske fremstilling af ‘hestens udvikling’, som de fleste af os nok er bekendt med. Nu handler artiklen i virkeligheden ikke om hestens udvikling, så det er ikke artiklen, Helle undrer sig over, men over historien om hestens udvikling, som hun mener, der er sat store spørgsmålstegn ved. Hun skriver:

“Det ser ud til, at mange palæontologer efterhånden har forladt teorierne om de mange forskellige mellemstadier i hestens udvikling. Jeg synes, dette er interessant, fordi netop disse evolutionsteorier har været fast cementerede i årevis og står blandt andet også i vores lærebøger…Desværre er det jo sådan, at netop sådanne billeder brænder sig ind på nethinden, fordi de ser så enkle og logiske ud.”

Helle har ret. De palæontologiske beviser for den klassiske historie om hestens udvikling har vist sig at være mere end spinkle. Richard Milton har en god diskussion af dette emne her.

Kort sagt skriver Milton, at der ikke er nogen tvingende sammenhæng imellem de forskellige ‘hestefossiler’ som Eohippus, Mesohippos, Miohippos osv., og han skriver lige ud, at sammenhængen imellem dem findes kun i sindet hos evolutionister, der absolut vil se en sammenhæng. Imidlertid er der store huller imellem disse forskellige ‘heste’, og intet beviser, at de har udviklet sig fra hinanden. Der er selvfølgelig visse ligheder imellem dem, og så er der visse forskelle. Det er der ikke noget specielt ved. Blandt de mange millioner fossiler kan man altid finde både ligheder og forskelle, og man kan også efter forgodtbefindende opstille stamtræer imellem dem på basis af dette, men derfra at slutte, at den ene derfor har udviklet sig fra den anden, er ikke muligt. Specielt ikke, da man ikke som i hestens tilfælde (eller noget andet tilfælde for den sags skyld) har fundet en ubrudt kæde af gradvist ændrende fossiler. DNA-sammenligning er selvfølgelig heller ikke brugbar her, da DNA ikke kan overleve i millioner af år.

Milton spørger: “What, I wonder would a genuinely objective scientist have to say about these fossils? I think he or she would say, ‘There is nothing scientifically linking these fossils, apart from some similarities (and some differences) in their anatomy. Therefore, we are unable to say, scientifically, what relationship, if any, there is between them. They might be related. Then again they might not.’ To link them merely because you happen to believe in the theory of Darwinism, is not a scientific action but an act of faith.”

Milton konkluderer: “Anyone who wishes to take a genuinely objective and open-minded view of the horse fossils should bear in mind that they represent nothing more than weak circumstantial evidence and that there is no direct scientific evidence to connect them other than an attractive theory that its adherents have been trying unsuccessfully to find evidence in support of for almost a century and a half.”

For et skema over ‘hestens udvikling’, klik her

Postet af Leif Asmark Jensen kl.11:40