En god historie
En af mine yndlingshistorier har igennem mange år været Frøen i brønden
Der var engang en frø. Frøen boede i en tre meter dyb brønd, men til trods for, at han aldrig nogensinde havde været udenfor sin brønd , anså han sig selv for at være en meget lærd og veluddannet frø. Han kaldte sig selv Professor Frø.
En dag fik Dr. Frø besøg i sin brønd af en fætter, der havde været ude at rejse, og i løbet af sin beretning fortalte fætteren også om sin oplevelse af Atlanterhavet.
“Det er et umådeligt vandområde,” fortalte han. “Det er svært overhovedet at beskrive eller fatte, hvor stort det er.”
“Er det lige så stort som min brønd?” spurgte Dr. Frø undrende.
“Det kan slet ikke sammenlignes med din brønd, kære Dr. Frø,” sagde hans fætter.
“Jamen, er det da dobbelt så stort som brønden?”
“Nej, det er meget større. Der er slet ingen sammenligning.”
“Men så da fem gange så stort som min brønd?” forsøgte Dr. Frø. Han fortsatte med at prøve at forstå Atlanterhavet i forhold til sin brønd, selv om hans fætter blev ved med at fortælle, at det var slet ikke muligt at forstå havet på den måde.
Til sidst opgav Dr. Frø. “Hvordan vil du da have, at jeg overhovedet kan tro på, at et sådant hav findes, hvis jeg ikke kan forstå det i forhold til min oplevelse af min brønd?” spurgte han med en sejrrig følelse og afsluttede samtalen.
(Historien stammer fra A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada)
