IntelligentDesign.dk

Et problem, når skeptikere overfor intelligent design kritiserer ID, er, at de ofte ikke har forstået eller sat sig ind i, hvad ID indebærer, eller hvad der forstås ved ID. En debattør på skabelse.dk kritiserer således intelligent design for at mangle en skarp definition, hvilket gør det umuligt at forholde sig konkret til teorien. Han skriver først:

“Jeg kender ikke til nogen observationer som nødvendiggør noget sådant [altså nødvendigheden af at indføre begrebet intelligent design, LA.], det er korrekt.”

Derefter skriver han videre:

“Det jeg kender til ID gør det også umuligt for mig at specificere hvordan sådanne observationer teoretisk kunne se ud. Det skyldes at ID ikke har nogen egentlig definition, men snarere er en løs samling påstande. Det bærende element er at et eller andet, på et ikke defineret tidspunkt, via en ikke defineret process, af en ikke defineret intelligent agent, hvor hverken intelligent eller agent er defineret, er blevet designet.”

Det er ikke rigtigt, at ID ikke har nogen klar definition, selv om denne måske ikke altid træder lige tydeligt frem eller er forstået, når hvem som helst bruger begrebet. ID indebærer to grundlæggende påstande:

1. Design kan være et objektivt træk, der kan observeres på lige fod med andre målelige og observerbare træk.

2. Liv har nogle af disse objektive designtræk.

For at forstå påstand nr. 1 - at design kan være et objektivt træk - kan vi som et rent tankeeksperiment forestille os, at den næste måneekspedition finder en stenalderboplads på Månen med flintøkser osv. Vil astronauterne konkludere, at der ikke er tale om intelligent design, for ifølge vores teorier kan det ikke lade sig gøre, at der har været stenalderfolk på Månen? Eller vil astronauterne konkludere, at vore teorier om liv på Månen er forkerte? De vil faktisk være nødt til at konkludere det sidste, for tegnene på intelligent design på flintøkserne er objektive træk, der kun kan tilskrives intelligent værk.

Objektiv intelligent design-forskning er intet nyt og foregår indenfor mange videnskabsgrene som f.eks. arkæologi, kryptografi og SETI-programmet [søgning efter intelligens i verdensrummet]. Hele diskussionen af intelligent design som et objektivt træk behandles bl.a. indgående i Bill Dembskis The Design Inference: Elimanating Chance Through Small Probalities (udgivet af Cambridge University Press, 1998).

Angående påstand nr. 2 hævder intelligent design-forskere, at træk ved livet som f.eks. irreducibel kompleksitet og det store gab imellem ikke-levende kemi og levende cellebaseret liv udviser træk, som i enhver anden sammenhæng efter alle kriterier ville klassificeres som intelligent design. Har de ret i det? Foreløbig har ingen trods ihærdige bestræbelser blot antydningsvis kunnet forklare, hvordan f.eks. bakterieflagellen kan være opstået på anden måde end igennem et intelligent design. Følgelig er det fuldt ud berettiget at tilskrive disse træk en intelligent oprindelse.

Angående selve definitionen af ‘intelligent’ forstås det bedre, hvis vi i stedet for intelligent design anvender det klassiske begreb teleologi. Teleologi betyder den opfattelse, at der er et formål eller en hensigt. Formål og hensigt (såvel som intelligens) er uløseligt forbundet med en person, der har et formål og en hensigt. Jeg er en f.eks. en person, og jeg har en hensigt med det, jeg skriver lige nu i modsætning til, hvis en mekanisme frembragte tilfældige tegn på tastaturet. Intelligent design hævder således ganske, at der er person(er) bag design-træk, ikke andet. At det rokker ved materialistiske opfattelser af, hvad ‘person’ er, og hvad ‘liv’ er, når vi taler om, at der intelligent design i de biologiske organismer, er en anden ting, omend ganske revolutionerende.