Svar til Dr. N Jensen
I går bragte jeg et indlæg fra Dr. S. Nærvig Jensen. Jeg lovede at svare på det i dag:
Kære Dr. Nærvig-Jensen.
Tak for indlægget i går. Lad mig besvare dine punkter efter bedste evne.
1. Nej, Intelligent Design (ID) er ikke kreationisme (det plejer vi at sige på dansk. Jeg regner med, at det er det, du mener med ‘kreativisme’); dog er kreationisme en form for ID. I sin snævre forstand betyder kreationisme normalt en bogstavelig tolkning af Biblen med alting skabt på én gang for nogle tusinde år siden. I en bredere forstand bruges det om opfattelsen af, at der eksisterer en transcendental skaber bag den fysiske verden. Det er afgjort en ID-opfattelse, men bestemt ikke den eneste mulige.
ID hævder blot, at empirisk set er der træk ved livet, som bedst eller kun kan forklares ved en intelligent årsag. Hvem eller hvad denne intelligente designer er, kan empirisk set ikke konstateres, hævder ID videre. Men der er selvfølgelig flere muligheder. Personligt tror jeg selv på den transcentale skaber (så må jeg jo være ‘kreationist’), men det udelukker ikke, at det i stedet kunne være nogle rumvæsener fra en anden planet, der har skabt livet her på jorden (Francis Crick, der opdagede DNA’ets struktur, foreslog dette). Det kan også være, at den fysiske materie har helt andre egenskaber end dem, vi normalt tillægger den, såsom bevidsthed og intelligens. En fjerde lidt science-fiction-agtig mulighed er, at folk fra fremtiden er blevet så avancerede, at de kan gå tilbage i tiden og efterlade spor af intelligent arbejde (hvor mange, der tror på den, ved jeg ikke!).
Under alle omstændigheder er ID blot påstande om, at der er spor af intelligent arbejde i bl.a. de levende organismer, intet andet. ID er ikke et forsvar for en bestemt teologi.
2. Da ID tager udgangspunkt i konkrete empiriske observationer, har teorien selvsagt ikke problemer med empiriske iagttagelser inklusive fossilfundene. ID har heller ikke problemer med, at livet skulle have udviklet sig igennem en darwinistisk evolution over milliarder af år. ID argumenterer ikke imod evolution, men kun imod blind evolution. Måske designeren valgte at designe en informationsspækket mikrope for nogle milliarder år siden, hvorefter den blev overladt til sig selv, og den darwinistiske mekanisme klarede resten. En sådan teori har ID intet principielt imod.
En anden ting er, at efter de fleste ID-folks mening tyder fossilfundene ikke på, at det er, hvad der er sket. Ting som den kambriske eksplosion og manglen på mellemformer imellem arterne kunne godt tolkes, som at livets og arternes tilblivelse var meget pludselige begivenheder, der ikke kan forklares ved nogen gradvis darwinistisk evolution.
3. Med henvisning til sætningen ‘Måske var deres design ikke intelligent nok?’, er det vigtigt at forstå, at ID ikke postulerer perfekt design. Dette postuleres måske af bestemte teologiske opfattelser, og måske er designet perfekt, og vi kan blot ikke se dets fuldkommenhed, men det er ikke en ID-påstand. ID beskæftiger sig kun med, at der er spor af design i de levende organismer. ‘Design’ er ikke det samme som ‘perfekt design’.
4. Angående teori versus hypotese. Så vidt jeg kan se, er ID en teori. ID-teoretikere har demonstreret, at visse træk er objektive design-træk, og at livet indeholder eksempler på sådanne design-træk, som ikke kan forklares ved nogen fysisk mekanisme. ID forudsiger altså, at hvis man søger, vil man støde på sådanne design-træk. Det betyder, så vidt jeg kan se, at teorien kan falsificeres. Hvis man undersøger de vanskeligst forklarlige komplekse strukturer i f.eks. cellerne, og det viser sig, at de alligevel kan forklares ved et fysisk forløb, må teorien siges af være tilbagevist (dvs. falcificeret). ID-folk som Michael Behe og Bil Dembski har, så vidt jeg kan skønne, demonstreret denne forudsigelse ved at udpege en række komplekse strukturer (se bl.a. ‘Darwins Black Box’ af Michael Behe og ‘The Design Inference’ af Bill Dembski), der unddrager sig en fysisk mekanisme. Bill Dembski har også påvist, at ‘kompleks specificeret information’ er et kriterie for afgørelse af, om et system er designet eller ej, og vist, at levende organismer indeholder sådanne komplekse specificerede systemer.
Er spørgsmålet ikke snarere, om det er evolutionsteorien, der i virkeligheden ikke fortjener betegnelsen teori? Så vidt jeg ved, indeholder den ingen konkrete forudsigelser, og mange af de forskningsresultater, man er kommet frem til i de sidste 100 år, gik stik imod dens forventninger. Evolutionsteoretikeren John Maynard Smith stillede engang spørgsmålet om, hvad der ville være sket, hvis mutationsraten af en eller grund var blevet fordoblet for 200 millioner år siden i alle eksisterende organismer. Ville livet have udviklet sig hurtigere og det nuværende stadie i stedet nået på 100 millioner år? Ville det ikke have haft nogen indflydelse? Eller kunne evolutionen lige frem være blevet bremset? “Det korte svar er,” skrev John Maynard Smith, “at vi ikke ved det.” Mit spørgsmål er derfor, om en ‘teori’, som intet kan sige om, hvad der sker, hvis en afgørende parameter fordobles, overhovedet fortjener betegnelsen teori?
5. De konkrete naturvidenskabelige iagttagelser, der danner grundlag for en ID-konklusion, er bl.a. irreducible komplekse strukturer i celler og levende organismer generelt, den fysisk-kemisk set gigantiske (mere præcist uoverstigelige) kløft imellem ikke-levende kemi og levende celler, sammenligning af fossilfundene med darwinismens forventninger til dem, finjusteringen af kosmiske konstanter mm. Nogle ID-folk inklusive mig selv kan også lide at inddrage empirisk observerede tilfælde af, hvad jeg vil kalde ikke-fysiske livsfænomener.
Alt dette kan forklares meget mere i detaljer, men jeg håber på en overskuelig plads at have givet et tilfredsstillende svar på de punkter, du bragte op. Tak for indlægget. Med venlig hilsen, Leif Asmark Jensen.
