IntelligentDesign.dk

Dette er anden del i en gennemgang af Newtons Principia. Læs eventuelt første del først.

At filosofi og videnskab er synonymer, er vigtigt, for ingen kan benægte, at Guds eksistens er et emne, som filosofien til alle tider har beskæftiget sig med. Hvis videnskab er intet andet end filosofi, hvorfor skulle Guds eksistens da ikke også være et emne, som videnskaben kan undersøge? Derfor skrev Newton:

”…Og dermed så meget om Gud, som det afgjort hører ind under naturfilosofien at tale om ud fra naturens fænomener.” [Principia 546]

Newton mente altså, at det er videnskabens opgave at diskutere Guds eksistens i lys af videnskabelige undersøgelser af naturens fænomener. (Læs videre)

Intelligent design vinder frem i England. Ifølge en pressemeddelse fra The Centre for Intelligent Design:

I de senere år har udviklingen af teorien om Intelligent Design-teorien været forbundet med USA, men nu er der åbnet et Center for Intelligent Design i England.

Teorien om Intelligent Design (ID) hævder, at visse træk ved universet og ved levende organismer kan bedst forklares som intelligent forårsaget. I takt med at det videnskabelige argument for ID har vundet fodfæste rundt om i verden, fortjener det også en stemme i England. (Læs videre)

Postet af Leif Asmark kl.18:41

”Dette særdeles smukke system med solen, planeterne og kometerne kan kun skyldes et intelligent og magtfuldt Væsens plan og indvirkning.”

Måske overrasker det at høre, at denne sætning ikke er hentet fra en religiøs prædiken eller tekst, men kommer fra en berømt videnskabelig afhandling. Den engelske matematiker, astronom og naturfilosof Sir Isaac Newton (1643-1727) anses for at være måske den største videnskabsmand nogensinde. Ovenstående er fra hans Philosophiae Naturalis Principia Mathematica [’Naturfilosofiens Matematiske Principper’], der for det meste går under navnet Principia. I denne bog fremlagde Newton sin mekanik, sine tre bevægelseslove, tyngdeloven, beregninger af solen og planeternes baner i solsystemet osv. Principia indvarslede den moderne videnskabelige æra og har været hjørnestenen for al videnskabelig forskning i over 300 år, både med hensyn til de love og principper, som Newton opdagede, og til hans samvittighedsfuldt systematiske eksperimentelle metodik.

Som et typisk moderne menneske undrer man sig måske: ”Hvad laver en religiøs erklæring i en bog om videnskab?” At man undrer sig, skyldes måske en af den moderne tids myter, nemlig myten om den grundlæggende modsætning imellem religion og videnskab. Har de ikke altid ligget i konflikt med hinanden? (Læs videre)

I dag er det store mantra i naturfagene (fortrinsvis fysik og biologi) åbenbart “af sig selv”.

Universet er, ifølge Stephen Hawking, blevet til af sig selv. De store stjernesystemer, galakserne, er blevet til af sig selv. Jorden er blevet til af sig selv. (Den er ikke noget særligt, se blot på alle de *exoplanter vi står lige foran at opdage.) Livet er blevet til af sig selv. Og ikke mindst DNA-koden er blevet til af sig selv. (Læs videre)

Af Casey Luskin

I 2006 trykte New York Times en meget omfattende boganmeldelse med titlen ”En evolutionsteori om rigtigt og forkert”, der omhandlede evolutionspsykolog ved Harvard Marc D. Hausers teorier om evolutionen af menneskets moral. ”Religioner er ikke kilden til moralkodekser,” udtalte anmeldelsen som beskrivelse af Hausers ideer og noterede sig endvidere, at påstanden, ”hvis den er sand, vil have vidtgående konsekvenser.” (Læs videre)