Missing links
De fleste har hørt udtrykket ’missing links’ og ved, at det har noget at gøre med fossilfundene. Ofte tror man, at det betyder, at der blot mangler et enkelt led imellem abe og menneske, før hele puslespillet falder på plads. Men problemet er meget mere omfattende.
Ifølge Darwins teori har alt levende udviklet sig gradvist fra en fælles stamfader, det oprindelige liv. Hans teori forudsiger, at man kan spore de nulevende arter tilbage til forudgående arter og yderst set til den samme fælles oprindelse. For Darwins tilhængere var det derfor nærliggende at undersøge, hvordan arterne så ud i fortiden, og følge deres udvikling, hvilket blev startskuddet til en systematisk undersøgelse af fossilfundene, de forstenede rester af planter og dyr, der ligger gemt i millioner af års geologiske aflejringer overalt på jorden.
Gennem deres forskning ventede palæontologerne (palæontologi: forskning i uddøde dyr og planter) at finde fine gradvise kæder fra tidligere arter frem til nutidens livsformer. F.eks. skulle hunde og katte have haft en fælles stamfader, og man regnede med at kunne finde den og vise, hvordan denne art havde delt sig i to grene, hvor den ene blev mere og mere som hunde og den anden mere og mere som katte.
Til videnskabsmændenes overraskelse fandt de ikke disse gradvise kæder. Dette er den virkelige problematik, som ’missing links’ dækker over. Mellemformerne er aldrig dukket op. De findes simpelthen ikke.
Allerede Charles Darwin havde bemærket problemet. Han skrev i Arternes oprindelse, kapitel 9: ”..antallet af mellemformer, som tidligere eksisterede, [må] være ganske enormt. Hvorfor er da ikke hver eneste geologisk formation og hvert eneste lag fuldt af sådanne mellemformer? Geologien åbenbarer os ganske vist ikke nogen sådan trinrække af organiske væsener, og dette er måske den største og alvorligste indvending, man kan gøre mod teorien.”
Darwin selv mente, at manglen på mellemformer skyldtes et ufuldstændigt kendskab til de geologiske formationer. De manglende mellemformer ville dukke op, når fossillagene blev grundigere undersøgt.
Darwin kan ikke bebrejdes for dette håb, for på hans tid var palæontologien i sin spæde vorden. Men det er ikke tilfældet nu efter 150 års omfattende undersøgelser af geologiske lag fra alle jordens tidsaldre. Trods det har situationen ikke ændret sig. Mellemformerne er aldrig dukket op. Læs videnskabsmændenes citater og døm selv:
”På trods af de flotte løfter om, at palæontologien giver en måde at ’se’ evolutionen på, har den frembudt nogle ubehagelige vanskeligheder for evolutionisterne, blandt hvilke den mest almindeligt kendte er ’hullerne’ i fossilrækken. Evolution fordrer mellemformer imellem arter, og palæontologien leverer dem ikke…” David B. Kitts, Ph.D. i zoologi, 1974.
”Vi ligger ikke inde med en eneste tilgængelig fossilgruppe, som kategorisk kan hævdes at være stamfaderen til nogen anden gruppe. Vi har ikke blandt fossilerne noget bestemt punkt af overgang fra en livsform til en anden, og generelt har hver eneste af de større livsgrupper bevaret sine fundamentale strukturelle og fysiologiske kendetegn igennem hele sin livshistorie.” G. S. Carter, professor og forfatter, 1967.
”Historien om de fleste fossilarter indeholder to træk, der ikke stemmer overens med ideen om gradvis udvikling: 1. stabilitet. De fleste arter udviser ingen ændring i nogen bestemt retning under deres tid på jorden. De dukker op i fossillagene med stort set samme udseende, som de forsvinder med….. 2. Pludselig tilsynekomst. I et hvilket som helst givet lokalt område opstår en art ikke gradvist igennem en jævn forvandling af dens forfædre. Den viser sig med et og ’fuldt udviklet’.” Stephen Gould, geolog og palæontolog, 1977.
”Nu efter mere end 120 års omfattende og skrupuløs geologisk udforskning af hvert eneste kontinent og havbund er billedet uendeligt mere levende og fuldstændigt, end det var i 1859. Formationer, der indeholder hundreder af milliarder af fossiler, er blevet opdaget, og vores museer er fyldt med mere end 100 millioner fossiler af 250.000 forskellige arter. Tilgængeligheden af denne overflod af hårde videnskabelige data skulle tillade objektive forskere at fastslå, om Darwin var på rette spor. Hvad billede har fossilerne da givet os?…Kløfterne imellem de store grupper af organismer er blevet endnu bredere og mere ubestridelige. De kan ikke længere blive overset og bortrationaliseres ved at påberåbe fossilfundenes mangelfuldhed.” Luther D. Sunderland, kreationist, 1988.
”Mine forsøg på at påvise evolution igennem et eksperiment over mere end 40 år er fuldstændigt slået fejl…Fossilmaterialet er nu så fuldstændigt, at det har været muligt at danne nye klasser, og manglen på overgangsformer kan ikke forklares som en mangel på materiale. Manglerne er virkelige, de vil aldrig blive fyldt ud.” Prof. N. Heribert Nilsson, botaniker ved Lunds Universitet, 1954.
”Hvis jeg blev presset om menneskets afstamning, måtte jeg utvetydigt sige, at vi alle står med et stort spørgsmålstegn. Til dato er der intet blevet fundet, der ærligt kan tolkes som en overgangsart til mennesket.” Richard Leakey, verdens førende palæantropolog, 1990.
”Voksende viden om indholdet af fossillagene og evnen til nøjagtig geologisk datering viser, at evolutionens overordnede mønster og hastighed ikke er forenelig med det, som Darwin påstod…Det mest slående ved makroevolution er den ekstremt hurtige udvikling af grupper…efterfulgt af lange perioder, hvor de grundlæggende kropsplaner og levemåder forbliver uændrede. Det, der mangler, er de mange mellemformer, som Darwin påstod eksisterede.” Robert S. Carroll, palæontolog, 2000.
Som nævnt kaldte Darwin de manglende mellemformer ”… måske den største og alvorligste indvending, man kan gøre mod teorien.” Indvendingen trænger sig lige så brændende på i dag som på Darwins tid.
Punctuated equilibrium
Evolutionisterne har forsøgt sig med flere forklaringer på de manglende mellemformer. Den kendteste er teorien om punctuated equlibrium (’afbrudt ligevægt’). Ifølge denne teori kan udviklingen af art A til art B kun ske ved, at nogle få individer af A på et tidspunkt isoleres. På grund af deres isolerede tilstand udvikler de sig hurtigt på et afgrænset område uden at efterlade sig fossilspor (fossildannelse er en meget sjælden ting). Senere bryder den nyudviklede art ud fra sin isolation, spreder sig over et større område og efterlader igen fossiler. Fossillagene viser derfor en pludselig overgang fra A til B.
Denne teori er en mulig forklaring på de manglende mellemformer, men svær at føre bevis for, da dens udgangspunkt er en mangel på beviser. Teorien kan hverken bevises eller modbevises.
En anden teori, der stemmer overens med de universelt manglende overgangsformer, er intelligent design. En intelligent skaber, der har anbragt de forskellige arter på forskellige tidspunkter i Jordens historie, har heller ikke efterladt mellemformer.
